Månedens Patient - Juni 2011
Urinsten (Urolither)
Malou er en lille hvid tævehund af racen bichon frisé, hun er godt 3 år gammel.
Hun blev præsenteret i klinikken fordi hun var begyndt at tisse inden døre. Desuden var hun begyndt at sætte sig 15-20 gange i løbet af en gåtur. Hendes ejere havde medbragt en urinprøve, som vi undersøgte. Ved at undersøge urinen med en speciel ”stick” fandt vi tegn på blærebetændelse. Urinprøven blev også centrifugeret, for at vi kunne se om den indeholdt krystaller, da disse er byggesten for blæresten. Krystaller fandt vi ikke nogen af, så efter at der var blevet dyrket for bakterier, blev Malou sat på et relevant antibiotika.
Hundens symptomer ændrede sig ikke, som forventet og derfor blev hun røntgenfotograferet.
På billedet ses tydeligt, at blæren er fuld af en masse runde sten i forskellige størrelser. Ikke noget under, at der ikke var ret meget plads til urinen. Det sker ind imellem, at der kan være blæresten tilstede, uden at man kan se krystaller i urinen og så tror man i første omgang, at det er en simpel blærebetændelse. Stenene kradser lidt på blærevæggen og fremkalder betændelses symptomer.
Malou blev opereret og fik alle stenene fjernet. Nogle af dem blev sendt til undersøgelse. Det er nemlig vigtigt at vide, hvilken slags sten, det drejer sig om. Ved at fodre med det rigtige foder, kan man nedsætte risikoen for at hunden danner nye sten.
Efter 10 dage skulle Malou have stingene fjernet og her viste det sig, at hun havde en stor bule under maven. Der var desværre opstået et brok i operationssåret, fordi den aller inderste syning i bugvæggen havde rykket sig igennem i den ene side. Om igen! Malou måtte på operationsbordet igen for at blive lappet sammen. Selv om kirurgen selvfølgelig gør sig størst mulig umage, er det levende dyr, der opereres – og ikke alting går lige efter bogen. Efter brokket opstod en større væskeansamling, som også måtte fjernes. Heldigvis er Malou en glad og robust lille hund, som har taget det hele i stiv pote.
Efter nogen tid kom der svar vedr. stenene. Det viste sig at være af typen ”struvit”. De har den egenskab, at de kun dannes i urin, der har en høj surhedsgrad (pH). Hvis man kan holde en lav pH i urinen – og det kan man ved at fodre med et specielt foder – og kun det – har man en fair chance for, at der ikke dannes nye sten. Det er jo særdeles relevant ved en hund som Malou, der har vist sig at have tendensen. Så selv om hendes familie synes det er lidt hårdt ikke bare at kunne give en godbid, som de plejer, har de god forståelse for at det ikke kan være anderledes.
Fremover skal Malou have checket pH i sin urin med regelmæssige mellemrum og også have lavet kontrolrøntgen ind i mellem.
Selv om det har været et forløb med komplikationer, er alt endt godt og fra nu af gælder det bare om at holde Malou på skinner.
Vi ønsker Malou og hendes familie det bedste for fremtiden.
Aabybro Dyrehospital
Østergade 54
9440 Aabybro